Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troens Land, hvor de Døde ikke taler, hvor hver
Mand er vis og alene — og har Fred!«
»Storartet Beskrivelse,« mumlede Hollis rned et
Glimt af et Smil.
Karain hang med Hovedet.
»Jeg kan arbejde og kæmpe — og være tro-
fast,« hviskede han i en træt Tone, »men jeg kan
ikke gaa tilbage til ham, som venter paa mig paa
Kysten. Nej! Tag mig med jer . . . . Eller giv
mig noget af jer Styrke — af jer Vantro . . . . et
Tryllemiddel! . . . .«
Han lod til at være fuldstændig udmattet.
»Ja, tag ham hjem med,« sagde Hollis ganske
sagte, som om han drøftede Sagen med sig selv.
»Det vilde være en Udvej. Aanderne der gaar i
Selskab og taler elskværdigt til Damer og Herrer,
men vilde foragte en nøgen Menneskesjæl som vor
fyrstelige Ven . . . . nøgen . . . . flaaet, skulde jeg
hellere sige! Det gør mig ondt for ham. Umuligt
— naturligvis. Enden paa alt dette bliver,« ved-
blev han og saa op paa os — »Enden paa alt dette
bliver, at han en skøn Dag faar Bersærkergang blandt
sine trofaste Undersaatter og sender en hel Del af
dem til deres Fædre, førend de beslutter sig til den
Illoyalitet at slaa ham for Panden.«
Jeg nikkede. Jeg ansaa det for mere end sand-
synligt, at det vilde blive Karains Endeligt. Det
var klart, at hans fikse Idé havde jaget ham lige til
Grænsen af, hvad et Menneske han holde ud, og
der behøves kun et meget ringe yderligere Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
