Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at fremkalde den for hans Race ejendommelige
Art af Vanvid. Den Frist, han havde haft, saa
længe den gamle Mand levede, gjorde Pinselens
Tilbagevenden uudholdelig. Alt det var klart.
Han løftede pludselig Hovedet; vi havde et
Øjeblik troet, at han slumrede.
»Giv mig eders Beskyttelse —eller eders Styrke!«
udbrød han. »Et Tryllemiddel . . . . et Vaaben!«
Atter sank hans Hage ned paa hans Bryst.
Vi saa paa ham, og derefter paa hinanden med
mistænksom Frygt i vore Øjne, ligesom Mænd, der
uventet betræder Skuepladsen for et eller andet
hemmelighedsfuldt Ulykkestilfælde. Han havde ud-
leveret sig selv til os; i vore Hænder havde han
lagt sine Fejltrin og sin Pine, sit Liv og sin Fred;
og vi vidste ikke, hvad vi skulde gøre ved dette
Problem fra det ydre Mørke. Vi tre hvide Mænd,
som betragtede denne Malaj, kunde tilsammen ikke
finde et eneste rammende Ord — hvis der da over-
hovedet gaves et Ord, som kunde løse det Problem.
~V
i grublede, og vore Hjærter blev tunge. Vi havde
en Følelse, som om vi tre var bievne kaldede til
selve de infernalske Regioners Port for at fælde en
Dom over og træffe Bestemmelse om en Vandrers
Skæbne, som pludselig var kommen fra en Verden
fuld af Solskin og Illusioner.
»For Pokker, han lader til at have en høj Me-
ning om vor Magt,« hviskede Hollis haabløst.
Og saa blev der igen Stilhed, som kun brødes
af Vandets Piasken og Kronometrenes rolige Tikken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
