Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Idioterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der havde en lidt usædvanlig Klang . . . . men
det var Saksens Skyld.
Hun kom hurtigt paa Benene, styrtede hen til
Dæmningens Rand og vendte sig om. Manden stod
stille, paa en høj Sten og tegnede sig som en kul-
sort Skygge paa Stjærnehimlens Funklen.
»Hvor vil du hen ?« spurgte han med groft Mæle.
»Hjem!« svarede hun og holdt opmærksomt
Øje med ham.
Han skrævede med et klodset Hop over til en
anden Sten, standsede atter for at genvinde Lige-
vægten og sagde saa:
»Ha! ha! Godt, saa gaar jeg med dig. Det
er da det mindste, jeg kan gøre. Ha! ha! ha!«
Hun stirrede paa ham, indtil det forekom hende,
at hendes Øjne blev til glødende Kul, der brændte
sig dybt ind i hendes Hjærne, og dog var hun
dødeligt angst for at skælne de velkendte Ansigts-
træk. Under hende slikkede Havet sagte mod Klip-
perne med en uafbrudt, blød Piasken.
Manden traadte igen et Skridt frem og sagde:
»Nu kommer jeg efter dig. Hvad mener du?«
Hun skælvede. Han kom efter hende! Der
var ingen Flugt, ingen Fred, intet Haab muligt. Hun
saa sig fortvivlet om. Pludselig syntes hele den
skyggeagtige Kyst, de utydelige Holme, ja selv
Himlen, at gynge to Gange og standsede saa igen.
Hun lukkede Øjnene og raabte:
»Kan du ikke vente, indtil jeg er død!«
Hun rystedes af et rasende Had til denne Skygge,
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
