Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trætoppene, bredte sig over Himlen, udslukkede de
drivende Skyers dunkle Glød og det svindende
Dagslyses røde Skær. Faa Minutter efter var alle
Stjærner komne frem oppe over Jordens dybe
Mørke, og den store Lagune straalede pludselig med
genspejlet Lys og lignede et ovalt Stykke Nathimmel,
der var styrtet ned i Urskovens haabløse,
afgrundsdybe Nat
Den hvide Mand fik sig noget Aftensmad fra
sin Kurv, samlede derpaa nogle Pinde, der laa
omkring paa Platformen, og tændte et lille Baal — ikke
for Varmens Skyld, men for al faa Røg, der kunde
holde Moskitoerne borte. Han indhyllede sig i sine
Tæpper, satte sig med Ryggen lænet til Husets
Bambus-Væg og dampede tankefuldt paa sin Pibe.
Arsat kom ud gennem Døren med lydløse Trin
og satte sig paa Hug ved Baalet. Den hvide Mand
flyttede sine udstrakte Ben en Smule.
»Hun aander,« sagde Arsat med sagte Stemme,
idet han foregreb det ventede Spørgsmaal. »Hun
aander og brænder som af en mægtig Ild. Hun
taler ikke; hun hører ikke — og brænder!«
Han tav et Øjeblik, saa spurgte han i en rolig,
ligegyldig Tone:
»Tuan, dør hun?«
Den hvide Mand bevægede Skuldrene uroligt
og mumlede nølende:
»Hvis det er hendes Skæbne.«
»Nej, Tuan,« sagde Arsat roligt. »Hvis det
er min Skæbne. Jeg hører, jeg ser, jeg venter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
