Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
villet. I stammed fra Norges ædleste ætter; I havde
magt og rigdom ivente; og I havde øre for
klageskrigene – dengang. – –
Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik
Krummedike kom med danske flåden for Akershus?
Skibsherrerne bød mindeligt forlig; og tryg ved lejdebrevet
lod Knut Alfsøn sig ro ombord. Tre timer efter bar
vi ham ind gennem slotsporten –
FRU INGER.
Som lig; som lig!
OLAF SKAKTAVL.
Norges bedste hjerte brast, da Krummedikes
lejesvende fældte ham. Endnu tykkes det mig, at
jeg ser det lange tog, som skred ind i riddersalen,
sorgtungt og par for par. Der lå han på båren,
med øksehugget over panden, så hvid som en
vårsky. Jeg tør vel sige, at Norges gæveste mænd var
samlet der hin nat. Fru Margrete stod ved sin døde
husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove
velfærd og liv for at hævne både denne sidste ugerning
og alt det øvrige. – Inger Gyldenløve, – hvem var
det, som da brød sig vej gennem mændenes kreds?
En ungmø, – fast endnu et barn, – med ild i øjet
og med grådfyldt mæle. – Hvad svor hun? Skal
jeg gentage eders ord.
FRU INGER.
Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere
eller mindre.
OLAF SKAKTAVL.
I husker eders ed – og har dog glemt den.
FRU INGER.
Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde
lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
