Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(til NILS LYKKE, pegende på OLAF SKAKTAVL:)
- og mine landsmænds tro på mig, ligervis!
(til dem begge:)
Og dog skulde jeg give mig eder ivold? Så
sagte, mine ædle herrer, - så sagte! Fruen på
Østråt har endnu sin fulde samling.
ELINE GYLDENLØVE
(kommer gennem døren til venstre).
Stor larm og støj -. Hvad er påfærde?
FRU INGER
(til NILS LYKKE).
Min datter Eline.
NILS LYKKE
(sagte).
Eline! Således havde jeg ikke tænkt mig hende.
ELINE
(bemærker NILS LYKKE og blir overrasket stående, idet hun betragter ham).
FRU INGER
(rører ved hendes arm).
Mit barn, - denne ridder er -
ELINE
(gør en afværgende håndbevægelse, idet hun fremdeles ser ufravendt på
ham og siger):
Behøves ikke! Jeg ser, hvad han heder. Det
er Nils Lykke.
NILS LYKKE
(sagte til FRU INGER).
Hvorledes? Kender hun mig? Skulde Lucia –?
Skulde hun vide –?
FRU INGER.
Stille! Hun véd intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>