Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Tiende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trives mere; det båres mig for, som jeg havde glemt
efter mig det rigeste og bedste i livet, som om en
herlig skat var mig beskåret, ifald jeg kun søgte og
fandt den – – – –
Til dalen måtte jeg op, før var der ikke fred
for mig – – – –
Du kom mig imøde, fager og varm som i denne
stund; jeg greb din hånd, jeg så dig ind i øjet –
himmel og jord, alverdens dejlighed var i dit øje!
– – – –
Da glemte jeg venner og frænder! – – – –
Jeg kom der næste nat, jeg favnede din midje,
jeg krystede dig til mit bryst, himlens herlighed var
i dit favnlag – – – –
– Da glemte jeg mit kristen-navn og mine
fædres hjem. – – – –
Og jeg kom den tredje nat, jeg måtte komme,
jeg kyssed dine røde læber, mine øjne åd sig ind
i din sjæl. – Mere end alverdens herlighed var deri!
Jeg glemte mere end Gud og hjem, mere end
himmel og jord, jeg glemte mig selv! (styrter ned for hende.)
Alfhild! Afhild!
ALFHILD.
Er det en glemselsdrik, det som du der nævner,
da har jeg koglet mig selv dermed. Mig er det
gået som spillemanden, der lærte nøkkens kvæder,
for at kogle sin hjertenskær; – han koglede og
koglede sålænge til kogleriet omspandt hans eget sind.
og han aldrig kunde vinde sig ud deraf. (standser og
bliver tankefuld ståonde.)
OLAF
(idet han rejser sig).
Hvad grubler du over?
ALFHILD.
Højt på fjeldet er en styrtning så brat, at end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
