- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
90

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Første akt - Tiende scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke ørnen kan fæste sin klo deroppe; der står en
enlig birk, ilde trives den, og fattig er den på løv:
men den bøjer sine grene nedad imod dalen, som
ligger langt borte; det er som den længedes efter
sine søstre i den friske, frodige hind, som om den
higede efter at plantes ind i det solvarme liv dernede.
– – – –

Som birken på fjeldet så var mit liv, jeg
længedes udad, efter dig længedes jeg i lange, lange
tider, før jeg vidste, du var til. Dalen blev mig for
trang, men jeg vidste ikke, at der bag fjeldene var
en anden dal som min derinde. Ridderne og fruerne,
som gæstede mig hver nat, var mig ikke nok, og de
sagde mig intet om livet derude!

OLAF.

Riddere og fruer? Du har jo sagt mig, at
ingentid mødte du nogen derinde.

ALFHILD.

Ingen som du! Men hver kveld sang min
fader sine viser for mig, og når det blev nat og mine
øjne lukkedes, da kom de og gæstede mig, alle de,
der lever i min faders viser. Frejdige riddere, fagre
kvinder var blandt dem, de kom med falk på
hånden, ridende på stolte gangere. På engen dansede
de, lyst og skemt lød rundt om, hvor de færdedes;
alferne lyttede tyst fra hver en blomst og fuglene
fra grenen, der de var sovet ind. Men når dagen
randt, da var de alle borte, ensom gik jeg, jeg
pyntede mig med blomster og med grønne blade; thi
jeg vidste, at næste nat vilde de komme igen. Ak,
det liv var mig dog ikke nok; en mægtig længsel
fyldte mit bryst, aldrig var den blevet stillet, om
ikke du var kommen!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free