Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE.
Å – varet mig ad! Du er dum, Hemming!
mener du ikke, jeg selv har mærket det; men bi
kun, bi kun! (opfarende.) At sætte mit gode,
kvægsomme øl for huskarlene, som om det ikke var
værdigt at komme på et herremandsbord. –
HEMMING.
Ja, fru Kirsten handler ilde med jer, det er visst.
ARNE
(rækker ham bollen).
Der, Sæt dig ned og drik! (HEMMING sætter sig.) Hør,
Hemming! Jeg vilde ønske, vi vel var hjemme.
HEMMING.
Ja, mig huer det ikke her i bryllupsgården.
ARNE.
Nej, da lover jeg min gamle stue på Guldvik;
– når vi to sad sammen om kvelden og legede
brikkespil og havde ølkruset mellem os –
HEMMING.
Medens jomfru Ingeborg sad ved væven og
baldyrede roser og alskens blomster i lindugen –
ARNE.
Og sang derhos så lifligt, at det båres mig for,
som jeg blev ung og rørig igen. Ja, Hemming!
når brylluppet er over, vil vi fare fort med vort
gamle levesæt.
HEMMING.
Men da er der ingen, som slår væven og synger
liflige viser dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
