Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olaf Liljekrans. Skuespil i tre akter - Anden akt - Ottende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE.
Nej, det er sandt nok, Ingeborg er da borte.
Det vil gå mig hårdt til hjerte; hun er vild og
selvrådig, men savne hende vil jeg dog, og det tungt.
(tænker sig om.) Imellemstunder kunde jeg vel gæste
hende her – – Men nej. det vil jeg ikke! Her ler
de af mig, de hvisker bag min ryg, jeg mærker det nok.
HEMMING.
Men ifald I vilde, så kunde det jo endnu gøres om.
ARNE.
Gøres om. Du er dum, Hemming! altid snakker
du om at gøre om. (rækker ham bollen.) Der, drik! det
har du godt af. Gøres om; nej nej, det skal aldrig
gøres om! Det var onde vætter, som blæste den
tanke i mig at komme i slægt med fru Kirsten. Men
nu er det sket; de fornemme frænder får te sig, som
de vil, men mine grander skal ikke spotte over mig,
– har jeg givet mit ord, så vil jeg også holde det.
(forsagt.) Bare jeg vidste, at Olaf vilde være god mod
hende, jeg vil bede ham derom – (heftigt.) Han skal
være det, ellers kommer jeg med mine gamle næver
og banker ham.
HEMMING.
Ja vel er det, om I tager vare på hende, for
Olaf agter hende ikke stort, det tror jeg visst.
ARNE.
Så, mener du det?
HEMMING.
Mindes I Alfhild, den fattige pige, som fulgte
med fra fjeldet igår?
ARNE.
Ja visst gør jeg. Hun er vakker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
