Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PROFESSOR RUBEK
(bestemt, vender sig til IRENE).
Træffes vi altså deroppe?
IRENE
(rejser sig langsomt).
Ja, vi træffes visselig. - Jeg har ledt så længe
efter dig.
PROFESSOR RUBEK.
Hvad tid begyndte du at lede efter mig, Irene?
IRENE
(med et drag af spøgende bitterhed).
Fra den tid det gik op for mig, at jeg havde
givet dig noget nok så umisteligt, Arnold. Noget,
som en aldrig burde skille sig ved.
PROFESSOR RUBEK
(bøjer hodet).
Ja, det er så nagende sandt. Du gav mig
tre-fire, af din ungdoms år.
IRENE.
Mere, mere end det gav jeg dig. Jeg ødeland,
- som jeg dengang var.
PROFESSOR RUBEK.
Ja, ødsel var du, Irene. Du gav mig hele din
nøgne dejlighed -
IRENE.
- til beskuelse -
PROFESSOR RUBEK.
- og til forherligelse -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
