Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE.
Ja, til forherligelse for dig selv. - Og for barnet.
PROFESSOR RUBEK.
For dig også, Irene.
IRENE.
Men den dyreste gave har du glemt.
PROFESSOR RUBEK.
Den dyreste -? Hvilken gave var det?
IRENE.
Jeg gav dig min unge, levende sjæl. Så stod
jeg der og var tom indvendig. - Sjælløs.
(ser stivt stirrende på ham.)
Det var det, jeg døde af, Arnold.
(DIAKONISSEN åbner døren helt og gør plads for hende.)
(hun går ind i pavillonen.)
PROFESSOR RUBEK
(står og ser efter hende; så hvisker han):
Irene!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
