Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det begyndte at forekomme mig som noget så tomt
og hult og intetsigende igrunden.
FRU MAJA
Hvad vilde du da sætte i stedet?
PROFESSOR RUBEK.
Livet, Maja.
FRU MAJA.
Livet?
PROFESSOR RUBEK.
Ja, er da ikke livet i solskin og skønhed noget
ganske anderledes værdifuldt end det, at gå her til
sine dages ende i et råt, fugtigt hul og mase sig
dødsens træt med lerklumper og stenblokke?
FRU MAJA
(med et lidet suk.)
Jo, det har jeg rigtignok altid syntes.
PROFESSOR RUBEK.
Og så var jeg jo ble’t rig nok til at leve i
overflod og i ørkesløst dirrende sollys. Kunde la’
bygge for mig både villaen ved Taunitzer See og
palæet i hovedstaden. Og alt det øvrige for resten.
FRU MAJA
(slår ind i hans tone).
Og så til syvende og sidst havde du råd til at
forskaffe dig mig også. Og gav mig lov til at bruge
af alle dine skatte.
PROFESSOR RUBEK
(spøger bortledende).
Loved jeg dig ikke at ta’ dig med mig op på
et højt berg og vise dig al verdens herlighed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
