Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA
(med et sagtmodigt udtryk).
Du har kanske ta’et mig med dig op på et
nok så højt berg, Rubek, - men du har ikke vist
mig al verdens herlighed.
PROFESSOR RUBEK
(ler irriteret).
Hvor du er ufornøjelig, Maja! Så rent
ufornøjelig!
(udbryder heftigt.)
Men véd du, hvad det mest fortvilede er? Kan
du ane det?
FRU MAJA
(i stille trods).
Ja, det er vel det, at du gik hen og tog mig
med dig - for hele livet.
PROFESSOR RUBEK.
Jeg vilde ikke udtrykke mig med så
hjerteløse ord.
FRU MAJA.
Men meningen er visst lige så hjerteløs.
PROFESSOR RUBEK.
Du har ikke noget rigtig klart begreb om,
hvorledes en kunstnernatur ser ud indvendig.
FRU MAJA
(smiler og ryster på hodet).
Herregud, jeg har ikke engang begreb om,
hvorledes jeg selv ser ud indvendig.
PROFESSOR RUBEK
(vedbliver uforstyrret).
Jeg lever så ilsomt, Maja. Vi lever så, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
