Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og hende kunde jeg flytte -. Og stille hen
skyggen! Omskabe hende -. Å jeg dåre!
FRU MAJA.
Hvad skal det sigte til?
PROFESSOR RUBEK
(afværgende).
Ingen ting. Ikke noget, som du vil kunne
forstå.
(IRENE kommer fra højre frem over vidden. De legende børn har
allerede tidligere fået øje på hende og er løbne hende imøde. Nu er
hun omringet af børneflokken; nogle synes frejdige og tillidsfulde, andre
sky og ængstelige. Hun taler sagte til dem og betyder dem, at de skal
gå ned til sanatoriet; hun selv vil hvile sig lidt ved bækken. Børnene
løber ned over skråningen til venstre i mellemgrunden. IRENE går hen
til bergvæggen og lader vandstrålerne risle kølende over sine hænder.)
FRU MAJA
(dæmpet).
Gå ned og tal med hende på tomands hånd,
Rubek.
PROFESSOR RUBEK.
Og hvor går du hen imens?
FRU MAJA
(ser betydningsfuldt på ham).
Jeg går mine egne veje herefterdags.
(Hun går nedover bakken og svinger sig ved springstaven over
bækkeløbet. Ved IRENE standser hun )
FRU MAJA.
Professor Rubek står der oppe og venter på
Dem, frue.
IRENE.
Hvad vil han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
