Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU MAJA.
Han vil få Dem til at hjælpe sig med et skrin,
som er gået i baglås for ham.
IRENE.
Kan jeg hjælpe med det?
FRU MAJA.
Han mener, De er den eneste, som kan.
IRENE.
Så får jeg prøve da.
FRU MAJA.
Det må De endelig gøre, frue.
(Hun går ned over vejen til sanatoriet.)
(Lidt efter stiger PROFESSOR RUBEK ned til IRENE, dog således, at de har
bækken imellem sig.)
IRENE
(efter et lidet ophold).
Hun, den anden, sa’, at du har ventet på mig.
PROFESSOR RUBEK.
Jeg har ventet på dig år efter år, - uden selv
at forstå det.
IRENE.
Kunde ikke komme til dig, Arnold. Lå jo
dernede og sov den lange, dybe, drømmefyldte søvn.
PROFESSOR RUBEK.
Å men nu er du vågnet, Irene!
IRENE
(ryster på hodet).
Jeg har den tunge, dybe søvn i øjnene endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
