Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IRENE
(tilsyneladende behersket).
Jeg skulde født børn til verden. Mange børn.
Rigtige børn. Ikke af dem, som gemmes i
gravkælderne. Det havde været mit kald. Skulde aldrig
ha’ tjent dig, - digter.
PROFESSOR RUBEK
(fortabt i erindringen).
Det var dog dejlige tider, Irene. Vidunderlig
dejlige tider, - når jeg nu tænker tilbage -
IRENE
(ser på ham med et blødt udtryk).
Kan du mindes et lidet ord, som du sa’ - da
du var færdig, - færdig med mig og med vort barn?
(nikker til ham.)
Kan du mindes det lille ord, Arnold?
PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende).
Sa’ jeg dengang et lidet ord, som du husker
endnu?
IRENE.
Ja, du gjorde det. Kan du ikke mindes det
nu længer?
PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, så sandelig om jeg kan. Ikke nu i
øjeblikket i alt fald.
IRENE.
Du tog begge mine hænder og trykked dem
varmt. Og jeg stod der i åndeløs forventning. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
