Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støde sin fod på nogen sten. For hun havde svært
tyndslidte sko den tid jeg fandt hende -
FRU MAJA.
Og alligevel så tog De hende op og bar hende
på hænderne?
GODSEJER ULFHEJM.
Tog hende op af skidtet og bar hende, som
jeg højest og varligst kunde.
(med en brummende latter.)
Og véd De, hvad jeg fik til tak for det?
FRU MAJA.
Nej, Hvad fik De da?
GODSEJER ULFHEJM
(ser på hende, smiler og nikker).
Hornene fik jeg. Hornene, som De grangivelig
kan se. - Er ikke det en pudsig historie, fru
bjørnemorderske?
FRU MAJA
Å jo; nokså pudsig. Men jeg véd en anden
historie, som er endda pudsigere.
GODSEJER ULFHEJM.
Hvorledes er den historien da?
FRU MAJA.
Den er sådan. Der var engang et dumt
pigebarn, som havde både far og mor. Men et nokså
tarveligt tilhold. Så kom der en stormægtig
herremand ind i al denne tarveligheden. Og han
tog pigebarnet på sine arme, - ligesom De, - og rejste
langt, langt bort med hende -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
