Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er for den, hvad Ydunsæblet var for Aserne, det
ikke blot nærer, det fornyer og forynger.
Det er imidlertid et held, at disse optegnelser
er gjorte, og vel vilde det være, om flere blev
foretagne, medens det endnu er tid. Folkets digteriske
produktionsperiode tør vel noget nær anses for at
være forbi, og er sommeren tilende, så må en tørret
urtesamling agtes bedre end slet intet. Med den
stigende civilisation aftager den nationale
ejendommelighed, der er en grundbetingelse for al folkepoesi; for
at kunne digte kræver folket endvidere en kraftig,
stærk og bevæget tidsalder, rig på begivenheder og
fremtrædende personligheder, rig på mænd, i hvilke
flere eller færre af dets ejendommeligheder har
potenseret sig; thi ligesom folket digter ud af sig selv,
således digter det i grunden også kun om sig selv, -
det synger kun, når det i sit indre bærer på mere
end det kan råde med, mere end det tiltrænger til
dagligt behov. Alle disse betingelser for en levende
folkedigtning kan tiden og forholdene ikke længer
tilvejebringe, og derfor må også kæmpevisen ophøre
at være folkets ejendom i samme forstand som før.
Nødvendigheden af og trangen til en fortsat
produceren gør sig ikke længer gældende, og dermed er
visedigtningen afskåret i sin rod; dens enkelte
produkter kan vel opbevares i hukommelsen, i
erindringen endogså; men derfor blir den dog ligefuldt som
en blomsterkost i vandglasset, tilsyneladende frisk
kan den en tid lang holde sig, men livstråden er
overklippet, forplantelsesevnen ikke længer tilstede.
Visedigtningen har været en frugt af folkets poetiske
overfylde, herefter kan den kun blive en genstand
for dets viden.
Men som det går med alt, der bærer et
åndeligt livsmoment i sig, så går det også med
kæmpevisen,- den dør ikke med døden. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
