Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folkedigtning i egentligste betydning har den vel på det
nærmeste ophørt at være til, men den rummer dog
i sig betingelserne for en ny og højere tilværelse.
Den tid vil komme, da den nationale kunstpoesi vil
søge hen til visedigtningen som til en uudtømmelig
guldgrube; lutret, tilbageført til sin oprindelige
renhed og hævet gennem kunsten vil den da atter slå
rod i folket. Begyndelsen er allerede gjort med
sagaen; Oehlenschlägers geni anede nødvendigheden
af en national grundvold for den nationale digtning,
og det er på dette princip hans hele virksomhed er
bygget. At Oehlenschläger kaster sig over sagaen
og ikke over kæmpevisen var en naturlig følge af
forholdene under hans første fremtræden; sagaens
betydning var allerede erkendt, ikke uvæsentlige
forskninger var anstillede over dette emne, Saxos
værk var udbredt i oversættelse, og som modsætning
til den smagsretning, der skulde bekæmpes, var vel
også sagaen mere skikket end kæmpeviserne. Disse
var visstnok også ved Anders Vedels og Peder Syvs
udgaver tilgængelige for almenheden, hvorhos
Sandvig og Nyerup allerede i 1780 og 84 havde udgivet
et par hefter; men dels forudsattes netop en
smags-reform som den oehlenschlägerske for at gøre
visedigtningens betydning indlysende og hæve den til mere
end en blot og bar "lidelig tidsfordriv", og dels og
fornemmelig blev dens ejendommelige poetiske
grundtone først ret indlysende for os, efterat den
romantiske skole havde udviklet sig i Tyskland og
begyndte at få indflydelse også på Skandinavernes
kunstneriske bevidsthed, hvilket først fandt sted efter
Oehlenschlägers optræden. Vistnok hentede han
allerede i sin første digterperiode stoffet til et par af
sine bedste dramatiske arbejder, "Axel og Valborg"
samt "Hagbart og Signe" fra kæmpeviserne, men
det synes som om han ikke har lagt nogen særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
