Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen. Dette gælder da især de yngre skaldekvad;
hvad de ældre og bedre angår, så havde disse
naturligvis som kunstprodukter i datidens lærde verden
en anseelse, der vel måtte opveje alle andre hensyn.
Forholder det sig nu så, at kæmpeviserne kun
er at betragte som en nyere form for oldtidens
mytiske digtninger, så behøver vi ikke at ty hen
til formodningen om oversættelser for at forklare
os udbredelsen af de samme viser blandt alle de
germaniske stammer. Denne forklaring er
desuden tvungen nok og i mange punkter langtfra
tilstrækkelig til at belyse fænomenet. Først og fremst
er der liden indre sandsynlighed i, at en digtning, der i
den grad som kæmpevisen mægtede at slå rødder i
folkets inderste liv, ikke skulde være fremspiret
sammesteds, men indpodet ved overførelse fra
fremmed jordbund. I hvilken periode i fortiden skulde
vel f. eks. Nordmændene følt nogen trang til
gennem danske, svenske eller tyske kvæder at forherlige
begivenheder, som på ingen måde greb ind i deres
egne forholde, eller til at besynge mænd, der kun
var dem bekendte gennem fiendtlige sammenstød?
Og hvorledes skulde endog blot tilværelsen af hine
kvæder være kommen til vore forfædres kundskab?
Samkvemmet mellem folkeslagene i de dage var
sandeligen ikke af den beskaffenhed, at nogen
udveksling af åndelige skatte derved skulde fremmes.
Hertil kommer desuden, at det, man har kaldt
oversættelser, kun højst uegentlig kan benævnes således:
det er snarere gensidige indbyrdes uafhængige
behandlinger af det samme stof. Bortset fra det
urimelige i, at en rig, mundtlig literatur, der søger sin
livskraft i folkets egen skabende trang, skulde hente
næring gennem oversættelser, må det endvidere
betænkes, at de historiske viser sågodtsom slet ikke
er oversatte, og hvor det er tilfældet, der bør det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
