Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
måske være mere end tvilsomt, hvorvidt
oversættelserne nogensinde har været populære. I Norge, hvor
de skriftlige optegnelser er foretagne fra første hånd,
findes ingen slige oversatte viser; i de danske og
svenske samlinger træffes de visstnok, men da disse
samlinger for en stor del er tilvejebragte efter gamle
skrevne visebøger, så kan ikke heraf udledes noget
sikkert bevis for at hine oversættelser i mærkelig grad
har været udbredte blandt folket selv. De turde
snarere, hvad også sproget synes at tyde hen på,
skrive sig fra en forholdsvis nyere tid, da
visedigtningen i Danmark og Sverige befandt sig i adelens
hænder og således havde ophørt at næres af og ved
folket. De såkaldte Eufemia-viser, der oversattes fra
fransk her i Norge omtrent ved året 1300 og som
forefindes i håndskrevne eksemplarer både på svensk
og dansk, svækker ingenlunde denne påstand; thi
dels hører disse digte ikke hen under den egentlige
kæmpevise og dels tør det med sikkerhed antages,
at de ingensinde har været udbredte blandt folket,
men i det højeste blandt en del af adelen, der
optog dronning Eufemias ide, at indføre
troubadourpoesien i Norden, en ide, der imidlertid kvaltes i
fødselen.
Af alle disse hensyn forekommer det mig
urimeligt at antage visernes udbredelse som grundet på
oversættelser; en sandsynligere forklaring ligger
desuden nær forhånden. Indrømmes det nemlig, at
kæmpevisernes første oprindelse kan søges i den
mytiske tid, så er der heller intet ivejen for at gå
så langt tilbage som muligt, nemlig til en tid, der
ligger foran den germaniske stammes indvandring
til Europa, til eri tid altså, da denne store
folkestamme udgjorde et samlet helt.
Denne forestillingskreds, indenfor hvilken
kæmpevisen bevæger sig, synes i høj grad at tale for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
