- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
371

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilskibs, men såmeget desto mere om strid på
landjorden og det sågodtsom stedse tilhest, uagtet det
dog er vitterligt, at denne måde at stride på var
fremmed for vore forfædre. Også herved kommer
vi til at tænke på opholdet i Østen; at lokaliteterne
dersteds ikke tillod nogen sjøkrig følger af sig selv,
medens det derimod er højst sandsynligt, at
Germanerne dengang var et rytterfolk, ligesom det endnu
er tilfældet med de stammer, der i vore dage bebor
hine egne.

Man indvende ikke her, at kæmpevisernes
verden kun er en digtningens verden, der således intet
har med virkeligheden at skaffe. Folkets digten er
tillige dets filosofi, den er den form, hvori det
udtaler sin anelse om åndens tilstedeværelse i det
konkrete, den søger naturligvis, ligesom al kunstnerisk
produceren, sit udgangspunkt i det virkelige liv, i
historien, i oplevede tildragelser og i den omgivende
natur. Således kan det f. eks. ikke betviles, at
myterne om Tor og hans kampe med Jotunerne er
symboler på den urgermaniske kraft og dens
fiendtlige rivning med fremmede modstandere. I det hele
taget må et folk altid til en viss grad besidde en
historie forinden det kan skabe sig en religion, og
således har det også været tilfældet med vore
forfædre; den digteriske forherligelse af urslægternes
bedrifter, deres forsøg på at trænge frem mod nord
osv., har afgivet stoffet til de mytiske digtninger, og
disse igen grundlaget for kæmpeviserne.

Vidnesbyrdene om de germaniske visers
oprindelse under folkestammens ophold i Østen, hvilke
her ikkun antydningsvis er berørt, kunde suppleres
i det uendelige, såfremt det var min mening at
levere nogen udtømmende bevisførelse i denne sag;
således er det imidlertid ikke; jeg har kun villet
nedlægge en protest mod påstanden om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free