Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydligere Norge visstnok kun gik for sig om sommeren,
så vil det ses, at denne karakteristik ej kan være
hentet fra egne erfaringer, men kun fra dunkle
frasagn, der dels er mistydede, dels udsmykkede og
omdigtede. Rigtignok tales om, at rejserne til
"Trollebotten" foregik tilvands; men man kan her
ligesågodt tænke på en fart opad de store floder i
Rusland som på en sjørejse langsmed den norske kyst,
og overhovedet må man komme ihu, at vore viser
noksom røber alle slags tillempninger, der
åbenbarligen er nyere tiders værk. Bjarmelandsrejserne kan
heller ikke godt have givet anledning til disse
forestillinger; thi på andre steder igen tales om uhyre
"jernskove", som måtte passeres, og hvorved man
må tænke på det nordlige Ruslands nåleskove, der var
ukendte for vore forfædre under deres ophold i østen,
men som de ved sin fremtrængen mod nord måtte
igennem, og som for dem vel kunde fremstille sig som
jernskove. Mærkelig er det også, at kæmpevisernes
hele dyreverden tyder hen på et sydligere
himmelstrøg. Med undtagelse af ulven nævnes, så vidt
jeg véd, intet af Nordens vilde dyr i viserne,
medens derimod lindormen eller dragen (selv om man
betragtede denne som en affødning af myternes
Midgardsorm) uvilkårligt leder tanken hen på de
kæmpemæssige levninger af urverdenens dyr, hvilke
endnu findes i det østlige Rusland og som visstnok
dengang var langt hyppigere forhånden og vel kunde
vække hos vore forfædre den første forestilling om
hine fabelagtige uhyrer, der siden gennem
kæmpevisen er blevne så populære. Det er endvidere værd
at lægge mærke til, at uagtet Germanerne efter
indvandringen til Norden udviklede sig til et sjøfarende
folk og hvis heltebedrifter for største delen udførtes
på havet, så véd kæmpeviserne dog ikke at fortælle
det ringeste om sjøkampe eller færd og bedrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
