- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
401

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - "Lord William Russell" og dets udførelse på Christiania teater 1857

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dramatiske momenter, thi ved ethvert af dem er
nødvendigvis situationen rykket et skridt fremad og den
endelige slutning derved yderligere forberedt.

Hr. Wolfs fremstilling af lord Cavendish er
sand og hjertelig, den passer ganske ind under
stemningen; i scenen med Burnet spores tydeligt, at han
kommer i en bestemt hensigt til fængslet, og i den
derpå følgende enetale med Russell ligger der over
hans spil en inderlighed blandet med dyb smerte,
som i et og alt er skikket til at stille disse smukke
partier i det lys, forfatteren har tilsigtet.

Howards monolog i 8de scene gives af hr.
Petersen med en viss ensformig deklamation, som
her er aldeles på urette sted. Alle de korte, hvasse
sætninger, hvoraf monologen består og hvori der
under idelige tankespring spores en rig vekslen af
stemninger, kræver nødvendigvis en hertil svarende
stigen og synken af tonen, en hurtigere eller
langsommere takt, en røst, der snart hæver sig, snart
igen falder, alt eftersom indholdet tilsiger det; men
fremfor alt kræves, at skuespilleren virkelig i
momentet gennemlever alle hine vekslende stemninger
istedetfor at fortælle, hvorledes han føler dem. Hvo
indser ikke, at i den første linje:
Han kendte mig! - så gør de alle - alle
må det første udråb gives med en ganske anden
betoning og i en ganske anden takt end det øvrige;
det må udslynges hvast, forskræmt, i skrækkens
første øjeblik, derpå en pause, og så tilføjes resten
dæmpet, jamrende, synkende sammen under vægten
af den følelse, som derved griber ham. En anden
fejl er det, når hr. Petersen i enkelte sætninger
lægger for dagen, at han kender den indvending,
som ifølge rollens forskrift skal komme bagefter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free