- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
425

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Endnu et indlæg i teatersagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

æstetiske og moralske ret til at bortvise originale
dramatiske arbejder, uagtet det i "et dårligt spilleår"
anvender f. eks. til udstyrelse af en oversat
boulevardfarce et beløb, der vel omtrent svarer til det,
for hvilket et originalt enaktsstykke under
nærværende forholde måtte kunne erhverves; han burde
have bevist teatrets ret til at udelukke
hvilkensomhelst indenlandsk forfatter fra scenen, uagtet det i
det samme "dårlige spilleår" anstrænger sig over
evne for gennem gageforøgelse at sikre sig
fremtidig bistand af "en kunstner", hvis vedbliven eller
fratræden dog vel ikke egentlig kan siges at være
noget livsspørgsmål for teatret, eftersom hans
repertoire letteligen på langt billigere vilkår måtte kunne
overdrages til en eller anden ledig norsk
kunst-broder.

"Ethvert skikkeligt menneske," ytrer han derpå,
idet han aftrykker den i min forrige opsats citerede
direktionsbeslutning, "vil ikke heraf kunne få andet
ud, end at det ibsenske stykke, som der udtrykkelig
står, ikke kan opføres i indeværende sæson, medens
hr. Ibsen selv læser det således: at teatret i den
nærmeste fremtid vil være ude af stand til at
understøtte, fremhjælpe og i det hele taget befatte sig med
den norske dramatiske literatur." Teatrets
hoveripligtige forsvarer fægter her åbenbart med
fortvilel-sens våben. Det må i sandhed være en egen art af
"skikkelighed", der kan fortolke en beslutning,
gående ud på, at da omstændighederne ikke
tillader antagelsen af "originale skuespil",
så vil et enkelt indleveret stykke for tiden
ikke kunne gives - som om den kun gjaldt
dette ene stykke. Og denne "skikkelige" person,
der vover at træde frem for offentligheden med
slige påstande, undser sig ikke for i samme
åndedræt at lægge mig uærlighed til last! Sandelig, man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free