Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Tale ved afsløringen af mindestøtten på P. A. Munchs grav i Rom 12. Juni 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ønske, jeg kunde sige det således, at det hørtes
over eders hele folk: Ryd ud med ord og med
åndelig dåd, ryd ud gennem jer kunst og jer
literatur, ryd ud, ved hele eders måde at leve og tænke
og være på, det parti i eders land, som med så
forunderlig sympatetiske bånd føler sig draget nedover
imod syd, det parti i eders land, som gør al sin
idræt med øjnene rettede derned, som om det der
havde sit frændeland, sit stammeland, og som for
en lægmand næsten afgiver et slags vidnesbyrd om,
at, hvad ialfald nogle af jer angår, turde der dog
være noget sandt i Munchs teori. Dette vilde være
den værdigste måde at protestere på; og kunde vor
afdøde historikers påstand bidrage sin skærv til at
ægge jer hertil, da turde endnu måske den tid
komme, da I, som vi, takker Gud for, at han
kastede teorien ud, om den så end ti gange viste
sig at være en vildfarelse.
At hans råd med hensyn til den stilling, eders
land burde indtage i Europa, har forarget jer, kan
jeg begribe; men det er inkonsekvent herfor at lægge
ham for had, aldenstund I fremdeles, med den
godmodighed, som er eders nation egen, vedbliver at
have åbne arme og fulde hjerter for de mange
blandt broderlandenes såkaldte korrekte Skandinaver,
der visselig aldrig vilde give jer et råd, hårdt og
stødende i sin form, som Munch gav det, men som,
ved at svigte der, hvor det gjaldt, ved at blive
borte der, hvor man i den fælles fares øjeblik skulde
ventet at finde dem, faktisk har bidraget til at drive
jer så sørgeligt langt indover mod den vej, hvilken
I optog det så ilde, at Munch påpegede som den,
der var jer tjenligst.
Hvad Munch har udtalt, var hans overbevisning
i udtalelsens øjeblik, det er jeg overbevist om, og
det burde lægge mildhed over eders stemning. Lad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
