Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HÅKON.
Hertug, I må være sjælesyg, at I kan kræve
sligt!
HERTUG SKULE.
Ja, jeg er sjælesyg, og der er ingen helsebod
for mig på anden vej. Vi to må være ligemænd;
der må ingen være over mig!
HÅKON.
Hver træløs holme er en sten i den bygning,
som Harald Hårfager og den hellige kong Olaf rejste;
og I vil, at jeg skal bryde fra hinanden, hvad de
har føjet sammen? Aldrig!
HERTUG SKULE.
Nu, så lad os skiftes til om magten; lad os
råde tre år hver! I har rådet længe; nu er min tid
kommen. Drag af landet i tre år; - jeg vil være
konge imens; jeg vil jævne vejen for jer til I vender
hjem, styre og lede alt til det bedste; - det tærer
og sløver at sidde stadig på vagt. Håkon, hører I,
- tre år hver; lad os byttes til om kronen!
HÅKON.
Tror I, at min krone vil passe om eders
tindinger?
HERTUG SKULE.
Ingen krone er for vid for mig!
HÅKON.
Der skal Guds ret og Guds kald til at bære
kronen.
HERTUG SKULE.
Og I tror så visst, at I har Guds ret?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>