Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HÅKON.
Det har jeg Guds dom for.
HERTUG SKULE.
Stol ikke så trygt på den. Havde bispen fået
tale, - dog, nu vilde det være forgæves; I vilde
ikke tro mig. Ja visselig har I mægtige
forbundsfæller deroppe; men jeg trodser alligevel! - I vil
ikke skiftes til om kongsmagten? Ja, ja - så får
vi vælge den sidste udvej; - Håkon, lad os to
kæmpe mod hinanden, mand mod mand, med tunge
våben, på liv og død!
HÅKON.
Taler I alvor, herre?
HERTUG SKULE.
Jeg taler for min livsgerning og for min sjæls
frelse!
HÅKON.
Da er der lidet håb om frelse for eders sjæl.
HERTUG SKULE.
I vil ikke kæmpe med mig? I skal, I skal!
HÅKON.
Forblindede mand! Jeg kan ikke andet end
ynke eder. I tror det er herrens kald, som driver
eder op på kongssædet, I ser ikke, at det kun er
hovmod. Hvad er det, som lokker jer! Kongsringen,
kåben med purpurbræm, retten til at sidde bænket
tre trin over gulvet; - usselt, usselt, - var det
at være konge, da kastede jeg kongedømmet i eders
hat, som jeg kaster en skærv til en tigger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
