Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TRIBUNEN DECENTIUS.
Usaligt, at noget sådant skulde hændes næsten
samtidigt med min sendelse! Og just nu! O, dette
lynslag fra forhåbningernes skyløse himmel!
CÆSAR JULIAN.
Ja, denne skæbnens opdukkende og opslugende
havstorm, just som skibet syntes at ville løbe ind i
en længe forønsket havn; denne, denne -; sorgen
gør os veltalende, Decentius, - dig, som mig. Men
først forretninger. De to Nubiere skal fængsles og
forhøres.
TRIBUNEN DECENTIUS.
Nubierne, herre? Tror du min harmfulde iver
kunde tåle, at de to upåpasselige tjenere et øjeblik
længer - ?
CÆSAR JULIAN.
Hvorledes? Du har dog vel aldrig -?
TRIBUNEN DECENTIUS.
Kald mig en ilsindet mand, høje Cæsar; men
min kærlighed til kejseren og til hans sorgtrufne
hus måtte i sandhed være ringere, end den er, ifald
den i en slig stund kunde give rum for sindigt
overlæg.
CÆSAR JULIAN.
Du har ladet begge slaverne dræbe?
TRIBUNEN DECENTIUS.
Havde de ikke syvfold fortjent døden, de
efterladne? Det var to hedenske vildmænd, herre! Deres
vidnesbyrd vilde ikke have tjent til noget; det var
mig umuligt at få presset andet ud af dem, end at
de havde ladet hine vigtige ting henstå en temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
