- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
228

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse rådgivere; det var mænd, som tog skade af at
færdes i din nådes uophørlige solskin. Jeg kender
dem, disse mænd, der så villigt iførte sig det
overbevisningens klædebon, som tyktes hoffet tækkeligst.

HEDENSKE BORGERE
(blandt de omstående).

Leve kejser Julian!

LIVLÆGEN CÆSARIOS.

Nådigste herre, toget venter -

KEJSER JULIAN
(til PRESTERNE).

Lad ikke eders fromme sang forstumme for min
skyld. Fremad, mine venner!

(Toget drager langsomt ud til venstre.)

Følg efter, hvo der vil; og bliv, hvo der vil.
Men det skal I alle vide på denne dag, at min plads
er her.

(Uro og bevægelse i mængden.)

Hvad er jeg? Kejseren. Men har jeg dermed
sagt alt? Gives der ikke ét kejserligt embede, som
synes hånligt visket ud af erindringen i de senere
år? Hvad var den kronede visdomsven Mark Aurel?
Kejser? Blot kejser? Nær havde jeg spurgt: var
han ikke noget mere end kejser? Var han ikke
yppersteprest tillige?

STEMMER I MÆNGDEN.

Hvad siger kejseren? Hvad var det? Hvad
sagde han?

TALEREN THEMISTEOS.

O, herre, skulde det i sandhed ligge i din
tanke - ?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free