Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KEJSER JULIAN.
End ikke min store farbroder Konstanzios vovede
at frasige sig denne værdighed. Selv efter at han
havde indrømmet en viss ny troeslære så højst
overordentlige rettigheder, vedblev han dog at kaldes
yppersteprest af alle dem, der holdt fast ved
Grækerfolkets ældgamle guddomme. At dette embede i de
senere tider blev sørgeligen forsømt, vil jeg ikke
her tale om, men kun om, at ingen af mine ophøjede
forgængere, end ikke han, hvem vi idag med
tåre-vædt ansigt tilråber den sidste hilsen, har vovet at
nedlægge det. Skulde jeg formaste mig til noget,
som så vise og retfærdige kejsere ikke fandt ret og
rådeligt? Det være langt fra mig!
TALEREN THEMISTEOS.
O, store kejser, vil du dermed sige - ?
KEJSER JULIAN.
Jeg vil dermed sige, at der skal være fuld
frihed for alle borgere. Hold fast ved de kristnes gud,
I, som finder det ønskeligt for eders sindsro. Hvad
mig angår, så drister jeg mig ikke til at bygge mit
håb på en gud, der hidtil har været mig fiendtlig i
alle foretagender. Jeg har sikkre tegn og varsler
for, at al den fremgang, jeg vandt på Galliens
grænser, den skylder jeg hine andre guddomme, der
begunstigede Alexander på en noget lignende måde.
Under disse guddommes skjærm og skjold slap jeg
lykkeligt gennem alle farer; og navnlig var det dem,
der førte mig frem på min rejse hid med en så
vidunderlig hurtighed og lykke, at jeg her i gaderne
har hørt tilråb, som tyder på, at man holder mig
for et guddommeligt menneske, - hvilket er en stor
overdrivelse, I venner! Men visst er det, at jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>