- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
288

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


KEJSER JULIAN.

Ja, ja; Fortunas tempel.

GREGOR FRA NAZIANZ.

På det møde, jeg taler om, vedtog menigheden
at fuldbyrde Guds straffende værk, som et
vidnesbyrd om at de vilde holde sig helt og alene til ham
og ikke længere tåle forargelsen i sin midte.

KEJSER JULIAN
(hæst).

Gregor - fordums ven, - har du dit liv kært?

GREGOR FRA NAZIANZ.

Menigheden fattede da en beslutning, som jeg
ikke kunde billige, men som fik næsten alle
stemmer for sig. Men da vi frygtede for, at sagen skulde
komme i en forvansket skikkelse for dine ører, og
måske optænde dig til vrede imod staden, så blev
det vedtaget, at en mand skulde begive sig hid for
at lade dig vide, hvad vi har besluttet og hvad der
nu vil ske.

Ophøjede hersker, - der fandtes ingen anden,
som var villig til at påtage sig dette hverv. Jeg
måtte da påtage mig det. Det er derfor, herre, at
jeg her i ydmyghed står for dig og lader dig vide,
at vi kristne i Cæsaræa har vedtaget, at det tempel,
hvori hedningerne i sin tid dyrkede en falsk
guddom under navnet Fortuna, skal nedrives og jævnes
med jorden.

KEJSER JULIAN
(springer op).

Og dette må jeg fornemme med mine egne ører!
Så uhørte ting vover en enkelt mand at sige mig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free