Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KEJSER JULIAN.
Ja, det må du vel være; thi det er i sandhed
ikke småting, dette. Eller har kanske ikke
fortællingerne om guderne en stor hensigt og et vigtigt
mål? Er ikke disse fortællinger blevne til i det
øjemed at føre menneskeånden ad en både behagelig
og let vej opad til de løndomsfulde boliger, hvor
den højeste gud hersker, - og derved gøre sjælene
dygtige til at forenes med ham? Hvad ellers? Er
det ikke af denne grund, at de gamle digtere opfandt
deslige fortællinger, og er det ikke derfor, at både
Platon og andre gentog dem, eller vel endog
forøged deres tal? Jeg siger eder, at udenfor dette
øjemærke er hine fortællinger kun til nytte for børn
og barbarer, - ja, knapt nok det. Men var det da
børn og barbarer, du havde for dig igår? Hvorfra
henter du den dristighed at tale til mig, som om
jeg var et barn? Mener du, at du er bleven en
vismand og har fåt ret til vismandens frisprog, fordi
du har iført dig en forreven kappe og taget
tiggerstaven i hånd?
EN HOFMAND.
O, hvor sandt sagt, min kejser! Nej, nej, der
hører visselig mere til.
KEJSER JULIAN.
Så? Gør der virkelig? Og hvad da? Kanske
det, at lade håret gro og aldrig at rense sine negler?
O, du hykleriske Kleon! Men jeg kender eder alle
tilhobe. Her i skriftet har jeg givet eder et navn,
som - ; nu skal I få høre -
(Han blader i papirbunkerne. I det samme kommer TALEREN LIBANIOS,
rigt klædt og med en hovmodig mine, ind fra højre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
