Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dag gåt til ende, uden at jeg har forbandet den
standhaftighed, som ikke tillod mig at gøre det første
skridt. Mine venner lod - ikke uden et visst skin
af ret - give tilkende, at du skulde have foretaget
denne lange rejse nærmest for at se mig og høre
mig tale. Men Julian selv lod ikke høre fra sig.
Hvad skulde jeg så gøre? Skulde jeg smigre den
kejser, hvem jeg elskede som menneske?
KEJSER JULIAN
(omfavner og kysser ham).
Min Libanios?
TALEREN LIBANIOS
(kysser KEJSER JULIAN igen).
Min ven og broder!
LIVLÆGEN ORIBASES.
Hvor hædrende for begge!
HOFMÆND og LÆRERE
(klapper i hænderne).
Hvor skønt! Hvor ophøjet!
KEJSER JULIAN.
O, Libanios, du slemme ven, - hvor kunde du
bære over dit hjerte at forholde mig dette glædelige
øjeblik i så lang en tid? I de uger og måneder jeg
ventede på dig, var mit åsyn indhyllet i et skytisk
mørke.
TALEREN LIBANIOS.
Ak, du var dog bedre stillet end jeg; thi du
havde dog nogen, med hvem du kunde tale om din
fraværende ven.
KEJSER JULIAN.
Sig ikke så. Jeg havde kun de stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
