- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
322

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skyld, at du ikke har givet mig noget. Du vil, at
jeg skal mangle rigdom, for at jeg kan have
overflod på veltalenhed.

KEJSER JULIAN.

Og jeg, min Libanios, har også fattet grunden
til, at min ungdomslærer har ladet mig blive her
i Antiokia i flere måneder uden at fremstille sig.
Libanios har rimeligvis ment, at de tjenester, som
hans fordums lærling kan have ydet guderne og
staten eller videnskaben, ikke var store nok til med
rette at fortjene lovprisning af den mand, der kaldes
veltalenhedslærernes konge. Libanios har sagtens
ment, at ringere talere egnede sig bedst for så
middelmådige ting. End videre har vel Libanios
undladt alt dette af omsorg for mit sinds ligevægt. Ja,
du har visselig frygtet for at se kejseren beruset af
overmod, ravende, lig den, der i tørstighed har
drukket med altfor stort begær af en løvkranset
vinskål, dersom du ødslede på ham noget af den kunst,
som alle Grækere beundrer hos dig, og derved i
visse måder hævede ham til gudernes højde ved at
udgyde for ham et så kostbart offer.

TALEREN LIBANIOS.

Ak, min kejser, ifald jeg kunde tro, at min tale
rummede en sådan magt -

KEJSER JULIAN.

Og det skulde du ikke kunne tro, du
uforlignelige ven? O, gå fra mig, jeg er vred på dig,
Libanios! Men det er elskerens vrede imod den han
elsker.

TALEREN LIBANIOS.

Er det virkelig så? O, min kronede broder,
lad mig da sige dig, at siden din hidkomst er ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free