- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
440

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

taler om deres ry med kold undren, - medens den
anden, Galilæeren, tømmermandssønnen, sidder som
kærlighedens konge i varme troende menneskehjerter.

Hvor er han nu? - Er han virksom andetsteds
efter den tid, da hint gik for sig på Golgata?

Jeg drømte nys om ham. Jeg drømte, at jeg
havde lagt hele jorden under mig. Jeg bød, at
Galilæerens minde skulde være udslettet på jorden;
også var det udslettet. - Da kom ånderne og tjente
mig, og bandt vinger til mine skuldre, og jeg svinged
mig ud i det endeløse rum, til jeg fæsted min fod
på en anden jord.

Det var en anden jord end min. Dens
runding var større, den havde et gulere lysskær, og flere
måneskiver drejed sig om den.

Da så jeg ned på min egen jord, kejserens jord,
som jeg havde gjort Galilæer-løs, - og jeg fandt, at
alt, hvad jeg havde gjort, var såre godt.

Men se, min Maximos, - da kom et tog forbi
mig på den fremmede jord, hvor jeg stod. Der var
krigsmænd og dommere og bødler i spidsen, og
grædende kvinder fulgte toget. Og se - midt i den
langsomt skridende skare gik Galilæeren lys levende
og bar et kors på ryggen. Da råbte jeg til ham og
sagde: hvor hen, Galilæer? Men han vendte sit
ansigt imod mig, smilte, nikked langsomt og sagde:
til hovedpandestedet!

Hvor er han nu? Om hint på Golgata ved
Jerusalem kun var en landsby-gerning, øvet, ligesom
under en gennemrejse, i en ledig stund? Om han
går og går, og lider og dør og sejrer om igen fra
den ene jord til den anden?

O, om jeg kunde lægge verden øde! Maximos,
- gives der ingen gift, ingen fortærende ild, der kan
lægge det skabte øde, som det var på hin dag, da
den ensomme ånd svæved over vandene?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free