Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Jeg hører larm fra vagtposterne. Kom, Julian -
KEJSER JULIAN.
At tænke sig, at der skal følge århundrede på
århundrede, og at der i dem alle skal leve
mennesker, vidende, at det var mig, som bukked under,
og ham, som sejred!
Jeg vil ikke bukke under! Jeg er ung; jeg er
usårlig; - det tredje rige er nær -
(med et højt skrig.)
Der står han!
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Hvem? Hvor?
KEJSER JULIAN.
Ser du ham? Hist mellem træstammerne, - i
krone og purpurkåbe -
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Det er månen, som spiller i vandet. Kom -
kom, min Julian!
KEJSER JULIAN
(går truende imod synet).
Vig for mig! Du er død. Dit rige er ude. Af
med gøglerkåben, tømmermands-søn!
Hvad gør du der? Hvad er det du tømrer?
- Ah!
HUSMESTEREN EUTHERIOS
(fra venstre).
Alle guder være prisede! - Oribases, - hid, hid!
KEJSER JULIAN.
Hvor blev han af?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>