Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
JOHAN TØNNESEN.
Nå, det glæder mig, kære Karsten; så kom der
dog noget godt ud af den gale historie.
KONSUL BERNICK
(rysler igen hans hænder).
Tak, tak alligevel! Ikke én blandt ti tusinde
havde gjort, hvad du dengang gjorde for mig.
JOHAN TØNNESEN.
Snak om en ting! Var vi ikke beggeto unge
og letlivede? En af os måtte jo dog tage skylden
på sig -
KONSUL BERNICK.
Men hvem var nærmere til det, end den skyldige?
JOHAN TØNNESEN.
Stop! Dengang var den uskyldige nærmest til
det. Jeg var jo frank og fri, forældreløs; dette slid
på kontoret var det en ren lykke at komme bort
fra. Du derimod havde din gamle moder ilive, og
dertil var du jo netop bleven hemmelig forlovet med
Betty, som holdt så meget af dig. Hvorledes vilde
det gåt med hende, hvis hun havde fåt at vide -?
KONSUL BERNICK.
Sandt, sandt, sandt; men -
JOHAN TØNNESEN.
Og var det ikke just for Bettys skyld, at du
afbrød dette maskepi med madam Dorf? Det var
jo netop for at bryde overtvert, at du var deroppe
hos hende den aften -
KONSUL BERNICK.
Ja, den ulyksalige aften, da det fordrukne
menneske kommer hjem -! Ja, Johan, det var for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
