Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bettys skyld; men alligevel, - at du så højmodig
kunde vende skinnet imod dig selv og rejse væk -
JOHAN TØNNESEN.
Ingen skrupler, kære Karsten. Vi blev jo enige
om, at så skulde det være; reddes måtte du jo, og
du var jo min ven. Jo, det venskab var jeg
rigtignok kry af! Her gik jeg og sled som en stakkers
hjemfødning; og så kommer du tilbage, fin og
fornem, fra din store udenlandsrejse; havde været både
i London og i Paris. Og så kårer du mig til din
omgangsven, skønt jeg var fire år yngre end du; -
ja, det var nu, fordi du gik og kured til Betty; nu
forstår jeg det nok. Men hvor kry jeg var af det!
Og hvem vilde ikke have været det? Hvem vilde
ikke gerne have ofret sig for dig; især når det ikke
galdt andet end en måneds bysladder, og en så med
det samme kunde løbe ud i den vide verden.
KONSUL BERNICK.
Hm, min kære Johan, jeg vil oprigtig sige dig,
at historien endnu ikke er så ganske glemt.
JOHAN TØNNESEN.
Ikke det? Nå, hvad rager det mig, når jeg igen
sidder derover på min farm -
KONSUL BERNICK.
Du rejser altså tilbage?
JOHAN TØNNESEN.
Forstår sig.
KONSUL BERNICK.
Men dog ikke så snart, håber jeg?
JOHAN TØNNESEN.
Så snart som muligt. Det var jo kun for at
føje Lona, at jeg tog med herover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
