Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og så sagde jeg: rejs du, Lona; du skal ikke være
ræd for mig; jeg er ikke så letsindig, som du
tænker. Og så - så fik hun det at vide.
KONSUL BERNICK.
Og hvorledes tog hun det?
JOHAN TØNNESEN.
Nå, hun mente, som sandt var, at når jeg vidste
mig uskyldig, så kunde det ikke være mig imod at
gøre en trip med herover. Men vær du rolig; Lona
røber intet, og jeg skal nok vogte min mund anden
gang.
KONSUL BERNICK.
Ja, ja; det stoler jeg på.
JOHAN TØNNESEN.
Her er min hånd. Og så vil vi ikke tale mere
om den gamle historie; lykkeligvis er det den eneste
gale streg, nogen af os har gjort sig skyldig i, tænker
jeg. Nu vil jeg rigtig nyde de få dage, jeg blir her.
Du kan ikke tro, hvilken prægtig tur vi havde
iformiddag. Hvem skulde troet, at den lille tøsunge,
som løb her og spilled engle på theatret -! Men
sig mig, du, - hvorledes gik det siden med hendes
forældre ?
KONSUL BERNICK.
Å, kære, jeg véd ikke mere at fortælle, end
hvad jeg skrev dig til straks efter du var rejst. Ja,
du fik dog vel de to breve?
JOHAN TØNNESEN.
Ja vel, ja vel; jeg har dem begge to. Det
fordrukne menneske løb jo fra hende?
KONSUL BERNICK.
Og slog sig siden ihjæl i fuldskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
