Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRØKEN HESSEL.
Å nej, jeg skal nok vide at bære lattersalverne;
jeg har en bred ryg.
KONSUL BERNICK.
Og Johan vil heller ikke kræve det; det har
han tilsagt mig.
FRØKEN HESSEL.
Men du selv, Karsten? Er der ikke noget indeni
dig, som kræver at komme ud af løgnen?
KONSUL BERNICK.
Jeg skulde frivilligt ofre min familjelykke og
min stilling i samfundet!
FRØKEN HESSEL.
Hvad ret har du til at stå der du står?
KONSUL BERNICK.
I femten år har jeg daglig tilkøbt mig en smule
ret - ved min vandel, og ved det, jeg har virket
og fremmet.
FRØKEN HESSEL.
Ja, du har virket og fremmet meget, både for
dig selv og for andre. Du er byens rigeste og
mægtigste mand; under din vilje tør de ikke andet end
bøje sig, alle, fordi du gælder for at være uden plet
og lyde; dit hjem gælder for et mønsterhjem, din
færd for en mønsterfærd. Men al denne herlighed,
og du selv med, står som på en gyngende myr. Et
øjeblik kan komme, et ord kan blive udtalt, - og
både du og hele herligheden går tilbunds, hvis du
ikke berger dig itide.
KONSUL BERNICK.
Lona, - hvad er det, du vil herover?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>