Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRØKEN HESSEL.
Jeg vil hjælpe dig til fast grund under fødderne,
Karsten.
KONSUL BERNICK.
Hævn! Du vil hævne dig? Jeg ante det nok.
Men det lykkes dig ikke! Her er kun én, som kan
tale med myndighed, og han er taus.
FRØKEN HESSEL.
Johan?
KONSUL BERNICK.
Ja, Johan. Vil nogen anden anklage mig, så
nægter jeg alt. Vil man tilintetgøre mig, så strider
jeg på livet. Men det skal aldrig lykkes dig, siger
jeg! Han, som kunde fælde mig, han tier - og
han rejser igen.
(GROSSERER RUMMEL og KØBMAND VIGELAND kommer fra højre.)
GROSSERER RUMMEL.
Goddag, goddag, kære Bernick; du må komme
med os op i handelsforeningen; vi har møde i
jernbanesagen, véd du.
KONSUL BERNICK.
Jeg kan ikke. Umuligt nu.
KØBMAND VIGELAND.
De må sandeligen, herr konsul -
GROSSERER RUMMEL.
Du må, Bernick. Der er folk, som arbejder
mod os. Redaktør Hammer og de andre, som holdt
på kystlinjen, påstår, at der stikker private interesser
bag det nye forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>