- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Sjette bind /
325

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

noget. Å, Nora, Nora -; nej, først alt dette
afskyelige ud af verden. Lad mig se - (kaster et blik på
forskrivningen.) Nej, jeg vil ikke se det; det skal ikke
være for mig andet, end en drøm altsammen. (river
beviset og begge brevene istykker, kaster det hele ind i ovnen og ser på
det, mens det brænder.) Se så; nu er det ikke mere til. -
Han skrev, at du siden juleaften -. Å, det må
have været tre forfærdelige dage for dig, Nora.

NORA.

Jeg har kæmpet en hård strid i disse tre dage.

HELMER.

Og våndet dig, og ikke øjnet anden udvej end -.
Nej; vi vil ikke mindes alt dette hæslige. Vi vil
kun juble og gentage: det er over; det er over!
Hør dog på mig, Nora; du synes ikke at fatte det:
det er over. Hvad er det dog for noget - dette
stivnede udtryk? Å, stakkers lille Nora, jeg forstår
det nok; du synes ikke du kan tro på, at jeg har
tilgivet dig. Men det har jeg, Nora; jeg sværger
dig til: jeg har tilgivet dig alt. Jeg véd jo, at hvad
du gjorde, det gjorde du af kærlighed til mig.

NORA.

Det er sandt.

HELMER.

Du har elsket mig, som en hustru bør elske
sin mand. Det var kun midlerne, som du ikke havde
indsigt nok til at dømme om. Men tror du, at du er
mig mindre kær, fordi du ikke forstår at handle på
egen hånd? Nej, nej; støt du dig bare til mig; jeg
skal råde dig; jeg skal vejlede dig. Jeg måtte ikke
være en mand, hvis ikke netop denne kvindelige
hjælpeløshed gjorde dig dobbelt tiltrækkende i mine
øjne. Du skal ikke fæste dig ved de hårde ord, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:46:59 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/6/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free