Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU WILTON
(gengælder smilet, halvt ironisk, halvt alvorlig).
Mændene er så ubestandige, fru Borkman. Og
kvinderne ligervis. Når Erhart er færdig med mig,
- og jeg med ham, - så er det godt for os begge,
at han, stakker, har nogen at falde tilbage på.
FRU BORKMAN.
Men De selv da?
FRU WILTON.
Å, jeg arrangerer mig nok, kan De vide.
Farvel allesammen!
(hun hilser og går ud gennem forstuedøren. ERHART står et øjeblik
ligesom vaklende; så vender han sig og følger hende.)
FRU BORKMAN
(med sænkede, foldede hænder).
Barnløs.
BORKMAN
(som vågnende til beslutning).
Så ud i uvejret alene da! Min hat! Min kappe!
(han går skyndsomt mod døren.)
ELLA RENTHEIM
(i angst; standser ham).
John Gabriel, hvor vil du hen?
BORKMAN.
Ud i livets uvejr, hører du. Slip mig, Ella!
ELLA RENTHEIM
(holder ham fast).
Nej, nej, jeg slipper dig ikke ud! Du er syg.
Jeg kan se det på dig.
BORKMAN.
Lad mig gå, siger jeg!
(han river sig løs og går ud i forstuen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
