Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FOLDAL
(stille bevæget).
Er det ikke forunderligt, hvorledes lykken kan
føje sig for et menneske! Det er min - min smule
digtergave, som har omsat sig til musik hos Frida.
Og så har jeg altså ikke forgæves været digter
alligevel da. For nu får hun rejse ud i den store,
vide verden, som jeg engang havde drømt så dejligt
om at få se. I lukket slædevogn får lille Frida rejse.
Og med sølvklokker på sæletøjet -
BORKMAN.
- og køre over sin far -
FOLDAL
(glad).
Å hvad! Det kan være det samme med mig,
- når bare barnet -. Nå, jeg kom altså for sent
alligevel. Og derfor så vil jeg gå, hjem og trøste
hendes mor, som sidder i køkkenet og græder.
BORKMAN.
Græder hun?
FOLDAL
(småleende).
Ja, tænk dig til, du, - hun sad og græd så
rent svært, da jeg gik.
BORKMAN.
Og du ler, du, Vilhelm.
FOLDAL.
Ja jeg, ja! Men hun, stakker, hun forstår det
ikke bedre, hun, ser du. Nå, farvel da! Godt er
det, at jeg har sporvognen så nær ved. Farvel,
farvel, John Gabriel! Farvel, frøken!
(han hilser og går møjsomt ud samme vej, som han kom.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
