Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAN DET STORE ØDE
i.
Først i oktober indtraf en stor begivenhet for
nybyggerne vestved Spring Creek. Det var den største
hændelsen det aar, og den visste at vælge tiden.
Det var straks over middag. Om morgenen var
han Per Hansa, han Hans Olsa og han Henry Soluni
kjørt i vedskog øst til Sioux River. Tønset’n var saa
plaget av gigten at han ikke orket at være med;
forresten hadde han nok ved hjemme til utover jul, og
det var vel lettere at kjøre efterat vinterføret kom.
Han skulde faat sig nogen trær hjem og sat i jora,
men det var sent paa høsten nu, saa det var slet ikke
sagt de vokste, og han lot det være.
Ho Beret sat borte ved vinduet hjemime og
strikket paa noget rundt som var saa bedrøvelig lite at
han Store-Hans hadde spurt, om det var en ny tomme
til storvotten hans far? — Moren smilte saa rart til
spørsmaalet og sa at kanske var det det. ■––––––––––
Ho Beret var blit alvorligere efterat det begyndte
at høstne, mer faamælt og indesluttet; hun bar paa
et tungsind hun prøvde at skjule for manden saa godt
hun kunde. — Nu gik bindingssstikkene, jevnt og med
en viss takt; men sindet var ikke med i arbeidet. Hun
kastet saavidt øineme paa bindingen hvergang hun var
færdig med en stikke; blikket f6r utendørs, flakket
att og fram over den del av Vidden det raadde over.
Ansigtet hadde det trætte, opgitte uttryk det nu altid
fik naar hun var alene. Over det laa der en
sørgmo-dighet saa sterk at hele skikkelsen fik noget aander
agtig over sig.–––––––––––––-Omfar føide sig til
omfar paa bindingen.––––Blikket vandret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
