Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 51. Julnummer - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TTO
P
moi
tfeïKÉs
_ ""’/ï
K
vorfra jeg kommer,
I den lyse Sommer,
I Höst eller Yår,
Med Båden ind over »Saltsjöns» Vove,
Med Dampen op gjennem Smålands Skove,
Af Glädesgjensyn mit Hjerte slår.
Det är som Solskin imod mig springer,
En Sang i Dur der i Jubel klinger,
Og gjör min Venten skjälvende glad,
Når frem over Böigen jeg ser den flagre,
Den blomstrende, lyse, elskede, fagre,
Glädesstrålende Stockliolmsstad !
Havet samler Bölgehärene,
Drager dem med sig ind gjennem Skärene,
Lokker og leder dem,
Samler og breder dem,
Ind gjennem trange, fjeldtrykte Sunde,
Ud mellem blomstrende Enge og Lunde.
Havet befaler,
Synger og taler:
»Skynd dig, min spröitende Bölgehär,
Storm forbi alle Klipper og Skjär!
Träng gjennem Sundene, end så trange,
Flygt gjennem Fjordene, end så lange,
Lönnen for Löbet tilsidst skal I få.
SK&t af Helena Nyblom.
Underlig er vel Veien jeg leder Jer,
End mere underligt hvad jeg bereder Jer,
Inderst i Labyrinthen I nå
Deiligste Syn som Böiger så.
Og Bölgerne skumme, spröite og glide,
Krumme Toppene gnistrende hvide,
Andelöst vandre,
Jage hverandre,
Håbe beständigt: »Bag näste Fjeld,
Bag näste Skove kommer det vel ! »
Da suse mildere Vinde,
Lyse Ege og Linde
Brede sig over Klipperne hårde.
Slotte og Gårde,
Landhuse hvide
Side ved Side
Smykke de Kyster hvor Bölgerne glide.
Ned over Skränterne tumle Bäkkene,
Snefald af Blomster lyse i Häkkene.
Höit på Terrasserne Haverne glöde,
Undre at Bölgerne skummende haste,
Vifte til Hilsen og Roser röde
Efter dem kaste.
Sölvlette stige Morgenens Tåger,
Lydlöse sväve de hvide Måger,
Visende Veien som Hären af Böiger
Skvulpende fölger.
Se! da åbnes den sidste Fjord
Med Seileres lystige Vrimmel.
Rundt om den vårlyse? blomstrende Jord
Under en strålende Himmel.
Men som af Havets Vande bårne,
Svömmer der Tårne!
Hvidt som ett underbart Syn i Drömmen,
Inderst ved Strömmen,
Bölgerne se det blinke og flagre! —
Frisk sprunget op af Havets Bad
Smiler imod dem den lyse, fagre,
Glädesstrålende Stockholmsstad.
Da er det som hele Havet lo,
Bölgerne rase og larme
Og styrte med åbne Arme
I Strömmen under »Norrbro» —
Men »Mälarn» vented dem länge deroppe,
Alle dens Vover nysgjerrigt hoppe.
Som festklädte Mör
De neie og dandse,
Med hvide Krandse
Og Flagreslör,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
