Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Gang rigefte Fjeldsin, Per Vanner. Hans Hjord anstoges til om
kring 8000 Dyr, som derfor maatte fordeles i to og i tre mindre
Afdelinger. Disse Tusinder adspredtes imidlertid efterhaanden imellem
hans mange Born, og neppe vil efter ham en enkelt Mand nogensinde
blive Eier af en saa betydelig Renhjord; heller ikke er det bekjendt,
at Nogen fsr ham har veret Eier af saamange Tusinder, men vel
indtil 5000, og maaste derover.
Til Per Banner reiste jeg Onsdag Morgen den 27de Febr.;
paa hele denne Strekning var ikke et Tre at se. Vi havde en halv
Mil igjen til hans Telt, da dybe og tallose Renspor vidnede om, at
her maatte vere omkring en 3000 samlede, hvilket iser antoges ved
at se de Huller i Sneen, som Renen, dels ved Hjelp af det omtalte
Horn, men dog fornemmeligen not med Forbenene, sparker op, for at
tomme til Mosen, der undertiden tan vere bedekket af indtil to, tre
Alen hoi Sne. Disse Huller vare af en to Fods Dybde og mere,
og af flere Fods Omfang; den opsparkede Sne bidrager nemlig til at
gjsre Hullerne dybcre og tlllige vide i Omfang. Over alle disse For
dybninger og Forhoininger styver og hopper nu Pulken, men denne
synker stundom saaledes med Spidsen ned i Hullet, at Renen ikke al
tid er istand til at trette den op igjen. Med sterke og hurtige Aan
dedrag, og med Tungen hengende langt ud af Halsen, arbeider Re
nen paa at faa Pulken op igjen af Hullet, hvortil da den Kjsrende
soger at bidrage, og nåar dette da lykkes, seter Renen afsted, slyn
gende Pulken mod Trestubber, Isstykker, og hvad andet det nu kan
vere, saa at det flere Gange bar overende vaade med min Forkjorer
og mig; dog uden at vi faldt ud eller standsede i Farten, fit vi
Pulkene paa ret Kjol igjen. Kun derved, at det blot er en Rem, ef
ter hvilken Pulken trettes, viger den med Lethed forbi en Trestub, et
Isstykke o. s. v. og dertil bidrager ogsaa Pulkens kiledannede Form;
ethvert anderledes indrettet Kjore- eller Seletsi er aldeles uanvendellgt
paa disse übanede Veie. En Mengde af de omstreifende Dyr tom gallope
rende hen til os. Nenerne, som vitjorte med, tneisede nu hoit med Hove
derne i Veiret, kastende dem snart til den ene og snart til den anden
Side, og ittnns med den yderste Anstrengelse kunde vi hindre dem fra
at folge deres Kammerater. Vi tom omsider til Per Banners Telt
og — forbi vare alle mine Forhaabninger om et nogenlunde rumme
ligt og bekvemt Logi, thi dette Telt var lidet og laset og bar Spor af
Mangel og Fattigdom. Ikkuns de mange Hunde og den Mangfoldig
hed af Ren vidnede om den rige og megtige Finnemagnat. Han
selv sad i Teltet, tilligemed to vorne Sonner, to Dstre og 10—12
Hunde. Konen med de ovrige Morn og Tjenerne vare frave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
