Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Træk af det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Kristenforfolgclsernes Tid.
udtalt Amen over det Hellige, at skrige op til Gunst for en Gladiator; at raabe
Leve! for enhver anden end Gud og Kristus.«
En anden stor Fristelse var Overdaadighed i Klædedragt Efter tal-
rige Udtalelser herom er det aabenbart, at mange kristne Kvinder faldt i den Snare
at ville kappes med sine hedenske Bekjendte i deres Dragts Kostbarhed og Pragt.
Det var den romerske Overdaadigheds mest glimrende Tid. De Riges Udgifter var
over al Beregning ødsel. »Hois der paa Jorden,« begynder Tertullian sin Bog
om Kvindens Dragt, ,,fandtes en Tro, der stod i passende Forhold til den Beløn-
ning, som forventes i Himlen, vilde ikke en af Eder, høitelskede Søstre! fra den
Dag, da hun først lærte den levende Gud og sin egen Stilling at kjende,«ønske sig
en altfor smuk — ikke at tale om en altfor pralende Dragt.« —— Han minder dem
om Forfølgelsen, som hvert Øieblik stod rede til at gribe dem med sin Jernhaand,
og spørger: ,,Hvorledes vil det Haandled, som er vant til at omgives med Palme-
blads-Armbaandet (Spatalis), komme til at lide, før det vænnes til sit eget
Haandjerns følesløse Haardhed? Eller hvorledes vil den Ankel, som har traadt
saa kjækt med sin glimrende Prydelse, taale at blive klemt ind i Fodlænken, eller
den Hals, som prydes af Perler og Smaragder, skille sig ved dem for at gjøre
Plads for Sværdet?« — »Martyrernes Klæder,« siger han, »beredes i dette Øieblik:
Englene venter for at føre os bort. Gaar dem derfor imøde, iførte Profeternes og
Apostlenes Prydelser. Smyk Eder med Enfoldighed som Erstatning for en gjennem-
sigtig Hud, lad Ærbarhed være Eders Rosensminke og Taushed Eders Læbers
Pryd; fæst i Eders Oren Guds Ord og læg paa Eders Halse Kristi Aag. Jfør
Eder Renhedens Silke og Hellighedens fine Linned Saaledes prydede vil J have
Gud til Beilere.«
Kvinderne fristedes stærkt til at udstille deres Skjønhed og Rigdom i de of-
fentlige Bade· Disse var opførte efter en umaadelig Maalestok, saa de havde
Plads for mange tusinde Bndende, og de stod aabne for begge Kjøn J sin Hi-
gen efter Beundring overtraadte Kvinderne ofte 2Er«barhedens Grænser; Clemens
giver en foruroligende Skildring af den Luksus, hvormed denne Yndlingsforlystelse
var forbunden: Der heistes flytbare Telte, overtrukne med gjennemsigtige Stoffer
eller fint Lærred og udstyrede med forgyldte Stole samt Guld- og Sølvkar til at
spise og drikke af saavelsom til at bade i. —-— Man maa dog ikke mene, at det blandt
Bekjenderne af den kristne Tro blot var Kvinderne, som gav efter for Tidens Daar-
skaber. Mændene kom ogsaa under Tugt paa Grund as deres Udsvævelser og Nar-
agtighed· ,,Men den Mand,« skriver Clemens, »i hvem Ordet bor, forskjønner
sig ikke selv, pynter sig ikke; han er smuk; thi han er skabt i Guds Billede.« Men
medens han saaledes uddeler Raad til sine vildfarende Brødre og Søstre, glemmer
han ikke at minde dem om, at Kristus, som er Guds Søn og Ordet, selv er den
store Lærer-.
Ogsaa paa anden Maade viser Tidens Slaphed sig. »Jeg ved ikke hvorle-
des,« siger Elemens igjen, »men Folk skifter nu Opførsel samtidig med, at de
skifter Sted. Naar de forlader Gudstjenesten, bliver de ligesom de andre, med hvem
de kommer i Selskab. De lægger Høitidelighedens Maske tilside og viser, hvad de
hemmelig er. De efterlader inde i Kirken, hvad de der har hørt, og morer sig med
Spil, Kjærlighedssange, Fløitespil, Dans og Beruselse.« Naar de Kristne begynder
at skikke sig lige med denne Verden, taber de ogsaa sit Vidnemod; de bliver frygt-
somme som Harer· Saaledes paa denne Tid. Frygten for Forfølgelse rugede som
en Mare over de velhavende Kristnes Søvn, og den Skik blev indført og vandt
endog Biskopens Billigelse, at man gjorde Akkord med Angivere eller uredelige Be-
tjente om den Forret at blive udskadt, naar Ulykkens Dag skulde komme. Saa vidt
dreves denne skammelige Handel, at endog hele Menigheder skjød sammen for at
tilkjøbe sig Rolighed. ·
Moralens tiltagende Lvshed gav sig ogsaa tilkjende deri, at man taalte Haand–
teringer og Beskjæftigelser, som ikke vilde være blevne taalte i tidligere Tider. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
